Uge 31 – Verdensmusik

Musik, kor og dans

I 2022 skal vi prøve med et lidt andet og lidt udvidet indhold end som hidtil, nemlig:

VERDENSMUSIK

Med fokus på:

Balkan, klezmer, tango, russisk, flamenco, roma, finsk…..

Alle er velkomne – også folk uden instrument. Vi skal spille, synge i kor og danse. Vi vil opdage nye melodier, genrer og måder at være musikalsk sammen på. Sammen vil vi jamme og lege os til højder af stor skønhed og lystighed. Kom med dine ideer, ønsker og din kunnen – også hvis du er nybegynder eller bare nysgerrig 😉

Der vil være igangsættere, der hjælper os i gang.

Nogle af os har været med mange år, andre kommer ny til. Alderen er en god blanding og der er plads til alle. Hver dag vil der blive igangsætning af  fælles aktiviteter..

Husk at ø-lejr livet er tæt på naturen og uden strøm, men du kan lade din mobil op hos købmanden.

Noder fra foregående år kan findes på facebookgruppen under menuen Filer:

Lyø noder

Noder, Tekster samt musikindspilninger til 2019 Balkanuge finder du her:
Balkanugen 2019

Se også noderne her

kor

Dagene bliver tilrettelagt således, at du kan nå at være med til alle aktiviteter – HVIS du orker!

Alle instrumenter er velkomne. Der vil være noder til det meste. Udover den planlagte igangsætning vil det være oplagt at jamme og udveksle med hinanden.

Der plejer at være en fin aldersspredning på denne lejr. Der er ikke planlagt aktiviteter særligt for børn, men initiativer hilses velkommen. Hvis interessen er der, kan der blive lidt instruktion særligt for børn.

Og så er det selvfølgelig ølejr med alt hvad det indebærer af ferie, afslapning, praktiske opgaver med fx. madlavning, smuk natur og hygge med hinanden.

  • Igangsættere
    sang
    :
  • Robin, robinclante (at)gmail.com
    musik:
  • Elias: elias92 (at) gmail.com
    dans:
  • Elena: elenapetersen (at) msn.com
  • Regnskabsfører + Kontaktperson: Elena (5127 4937)